Nordbanen
Den tredje planlagte banestrækning, en nordgående strækning fra Rudkøbing til Lohals, blev aldrig til noget, selv om den var med i Jernbaneloven af 20. marts 1918, hvor staten iøvrigt indvilligede til at betale 50% af udgifterne.
Den 10. december 1921 blev der givet koncession til banen, og eneretsbevilling udstedt til:
| Lærer P. V. Nielsen (Formand) | Stroense |
| Sparekassedirektør og sagfører Rudolph Lund | Rudkøbing |
| Landstingsmand I. A. Hansen | Rudkøbing |
| Godsejer Fr. Andersen | Søvertorp |
| Proprietær G. Hansen | Skebjerggaard, Tullebølle |
| Gårdejer H. N. Mattæus, Lejbølle | |
| Gårdejer K. J. Kristiansen | Simmerbølle |
Anlægsarbejdet kom aldrig i gang, dette skyldes flere forhold:
Det formodedes at der dels stor ar modstand fra Grevskabet på Tranekjær (Greve Ahlefeldt), der ikke så sine jorde skåret igennem at en jernbane. Det forlyder at Grevskabet på Tranekjær var mere stemt for en smalsporet jernbane, der skulle følge landevejen fra Rudkøbing til Lohals - den skulle så at sige "nærmest køre nede i grøften langs landevejen"!
(Disse påstande er dog siden blevet afvist fra flere sider!)
En anden tungt vejende årsag til at 'Nordbanen' ikke blev gennemført var at man ikke troede på at ruten ville blive rentabel.
Sidst men ikke mindst ville anlægsudgifterne langt overskride det planlagte beløb.
'Nordbanen' var planlagt med udfletning fra Skrøbelev, men endte med en linieføring der startede i Rudkøbing med følgende stationer/trinbrætter, nævnt i nordgående rækkefølge:
- Simmerbølle
- Tullebølle
- Frellesvig
- Tranekær
- Korsebølle
- Lejbølle
- Bøstrup
- Tressebølle
- Snøde
- Stoense
- Lohals
Jernbanekommissionen af 1923 ville ikke gå med til en linieføring langs landevejen, og i 1933 blev alle planer om en jernbane på Nordlangeland endelig skrinlagt - dels på opfordring fra Jernbanekommissionen og dels af økonomiske årsager.