Banebørsterne

Banebørsterne eller kort og godt "Børster"

Der var dengang mange større anlægsarbejder igang, rundt omkring i landet. Det var selvfølgelig alle de jernbaner der blev anlagt, men også havneanlæg, diger og høfter, mergel- og tørvegravning.
Børsterne rejste rundt og tog arbejde med disse opgaver i kortere eller længere tid. De levede og boede for det meste  under yderst primitive kår, og det var almindligt kendt at de drak, bl. a. en del brændevin.
Så snart arbejdet med Langelandsbanen blev påbegyndt, dukkede disse børster op og søgte arbejde med anlægget af banen. At disse børster blev ofte blev foretrukket som arbejdskraft, fremfor lokale arbejder der søgte arbejde, faldt ikke i god jord, og herom skriver Langelands Social-Demokrat  i december 1909:
"Det er imidlertid for Størstedelsen fremmed arbejdskraft, som Firmaet antager. Det synes hos Firmaets Ingenører og Formænd, at være en afgjort Modvilje mod de herboende Arbejdere, som Gang paa Gang forgæves har tilbudt sig til Arbejdet. Grunden er ikke den, at de ikke er tilstrækkeligt øvede Jordarbejdere her, her er mere end nok af ledig Arbejdskraft, men d´Hrr. bliver maaske senere at faa i Tale."

Jernbane=Caféen

I Langelands Vejviser 1909-11 (Udgivet nov. 1909) er der en annonce fra Jernbane=Caféen, der lå i Havnegade 28, lige overfor hvor stationsbygningen i Rudkøbing blev opført. Ejeren P. Poulsen står opført som fisker. Det er ikke lykkedes at finde flere oplysninger om denne Jernbane=Café, P. Poulsen har åbnet Caféen og givt den navet Jernbane=Caféen, vel vidende at banen var på vej, og med den kom en masse mennesker, der ville få brug for et spisested.

Historier om "Børsterne" på Langeland:

Langelands Folkeblad
10. juli 1911

En brutal Banearbejder. En Banearbejder. der forleden Dag uden mindste Anledning havde væltet sig ind paa en i Lindelse bosiddende Mand og truet ham med Overfald, samt også ved en anden Lejlighed havde brugt mindre høflige Ord overfor Banebetjenten maatte for disse sine Meriter erlægge Bøder på henholdsvis 30 og 20 Kr. til Herredernes Politikasse

Langeland Avis
24. 4. 1911

Fra de vaade veje. En Banearbejde, der forleden Nat i beruset Tilstand havde gaaet omkring i Byens Gader og raabt og sunget og herved forstyrret Nattens Fred, har for denne Overtrædelse af Politivedtægten maatte vandre en Tur i Detentionen for Dagen herpå at vedtage en Bøde paa 10 Kr. til Købstadens Politikasse

"Børster" der holder pause under anlægget af banen. Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Banearbejdet også igang i Bagenkop

Først i januar 1910 ankom der en del tipvogne til Bagenkop, og der var ansat 10- 12 mand ved banen. Det forventes, at efterhånden som der kom flere arbejdsredskaber, ville flere kunne blive beskæftiget ved banen

Anlægsarbejde. Bemærk der er en hest forspændt tipvognene. Ejer: Mogens Christensen