Transit billetter
Gennemgående billetter i forbindelse med Langelandsbanen
Af Lars Viinholt-Nielsen
Fra Langelandsbanens åbning 5. oktober 1911 havde banen foruden de lokale billetter gennemgående
billetter til stationer på Sydfyenske Jernbaner (SFJ) og Lollandsbanen (LJ) samt til dampskibsstationerne
Svendborg, Marstal og Nakskov på Sydfyenske Dampskibsselskabs ruter (SFDS). Indtil 1931 var al
billetudstedelse baseret på det edmonsonske system opfundet i 1837 og opkaldt efter dets opfinder
Thomas Edmondson, som var stationsforstander på en lille engelsk jernbanestation. Billetterne var af pap
format 31 x 57 mm og forsynet med fortløbende nummerering, der gjorde opgørelsen af salget hurtigt og
ukompliceret.
I forbindelse med LB fandtes fra begyndelsen kun enkeltbilletter af følgende udseende:
2. klasse tog og 1. plads på skib var grønne.
3. klasse tog og 1. plads på skib var brune.
3. klasse tog og 2.plads (dæksplads) på skib var grå.
Følgende jernbanestationer indgik i billetsystemet:
På LB : Rudkøbing, Spodsbjerg, Humble og Bagenkop.
På SFJ: Odense, Ringe, Nyborg, Hesselager, Korinth og Fåborg.
På LJ : Maribo, Sakskøbing, Nykøbing Falster og Rødby.
Endvidere følgende dampskibsstationer på SFDS:
Svendborg, Rudkøbing, Marstal, Spodsbjerg og Nakskov.
Mellem alle disse stationer fandtes der billetter. Forbindelsen fra Fyn og Ærø til Lolland var således med transit over LB på strækningen Rudkøbing-Spodsbjerg. Skulle rejsen påbegyndes med skib, skulle billetterne købes ved SFDS’ dampskibsekspeditioner, ellers på jernbanestationerne.
Dette system var uændret i 20 år. Udstedelsen af 2. klasses billetter bortfaldt dog efterhånden, som denne klasse blev inddraget på banerne, ligesom der i 1926 fandt en beskeden udvidelse af billetudstedelsen sted, idet Kædeby, Lindelse, Longelse, Nordenbro og Tryggelev fik billetter til Svendborg og Odense.
Der fandtes således ikke gennemgående billetter fra LB til statsbanerne. Derimod kunne man på
dampskibsekspeditionerne i Rudkøbing og Lohals købe billetter til København. Skulle man fra LB’s stationer til hovedstaden, måtte man derfor købe ny billet i enten Rudkøbing (SFDS), Svendborg eller Nyborg. Dette var i længden uholdbart, og derfor førte privatbanerne og DSB i slutningen af 1920’erne langvarige forhandlinger om oprettelsen af et landsdækkende billetsystem. Den 12. juli 1931 trådte dette i kraft.
For LB’s vedkommende var der to nye tariffer:
1.
Den såkaldte ”Ø-tarif”, som omfattede samtlige privatbaner og de fleste skibsselskaber på og mellem øerne Falster, Lolland, Langeland, Fyn, Ærø og Als.
2.
DSB ”Tarif 19” som omfattede DSB og næsten alle landets øvrige privatbaner samt nogle skibs- og rutebilruter.
LB’s stationer fik udleveret takster for samtlige privatbaner og skibsselskaber samt takster til overgangsstationerne til DSB, som var Nykøbing Falster, Nyborg, Odense og Sønderborg H . Fra hver af disse 4 overgangsstationer fik man et taksthefte med priserne til samtlige DSB stationer. Skulle man rejse fra Kædeby til Frederiksværk på privatbanen Hillerød-Frederiksværk-Hundested, skulle stationen lægge 3 takster sammen: Kædeby-Nyborg, Nyborg-Hillerød (DSB) og Hillerød-Frederiksværk. Ville man tage turen over Lolland, var de også 3 deltakster: Kædeby-Nykøbing Falster, Nykøbing Falster-Hillerød (DSB) og Hillerød-Frederiksværk. Der fandtes både enkelt- og dobbeltbilletter. Gyldighedestiden for de sidste varierede noget i tidens løb, men var fra 1946 3 dage for korte rejser og en måned for rejser over 30 km.
Der kunne udstedes billetter til fællesklasse (de tidligere 2. og 3. klasse) samt til 1.klasse på DSB og på nogle af privatbanerne og skibsselskaberne. Fællesklasse blev i 1956 omdøbt til 2. klasse. Systemet blev efterhånden udbygget med andre billetformer: Gruppebilletter, 65-billetter, Week-end-billetter m.v.
De nye takster gav mulighed for at udstede billet til ca. 1200 rejsemål i Danmark, og det siger sig selv, at dette ikke kunne ske med faste (edmonsonske) billetter . Man brugte derfor blankobilletter, som de fleste baner fra omkring 1920 havde indført som supplement til papbilletterne i lokaltrafikken. Det var små formularer med fortløbende numre , hvor bestemmelsesstationen blev skrevet i hvert enkelt tilfælde. Ved hjælp af karbonpapir blev der taget en kopi, som brugtes ved afregningen banerne imellem. I enkelte mere anvendte forbindelser således Rudkøbing-København over Lohals indførte man faste billetter.
”Ø-tariffen” og ”Takst 19” eksisterede lige så længe som Langelandsbanen. I tiden løb skete der forskellige ændringer. I 1933 overgik Alsbanen til DSB og forbindelsesstationen blev ændret fra Sønderborg H til Mommark. I 1946 overgik Fåborg-Mommark færgen ligeledes til DSB, hvorved forbindelsesstationen mod Sønderjylland nu var Fåborg. I 1947 blev bilruten Rudkøbing-Lohals optaget i begge takster, hvorved Korsør opstod som forbindelsesstation. Til gengæld overgik så de sydfynske baner i 1949 til DSB, hvorefter LB til nedlæggelsen i 1962 havde 3 overgangsstationer til statsbanerne nemlig Svendborg , Korsør og Nykøbing Falster.
Eksempler på billetter der har haft enten deres startsted eller destination uden for Langelandsbanen.
Kombineret tog- og færgebillet gældende fra Humble til Odense, med færgefart Rudkøbing - Svendborg.
Billetten var gældende til en rejse på 3. klasse, samt dæksplads på færgen.
Billetten er udstedt den 2. januar 1925, og kostede 5 kroner og 85 øre.
(Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen)
Fællesklasse 'Blankobillet' udstedt i Hesselager på Svendborg-Nyborg banen (SNB) gældende til Nordenbro (og retur) den 1. april 1947, pris 10 kroner og 20 øre.
(Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen)
Kombineret tog- og færgebillet gældende fra Nordenbro til Svendborg.
Udstedt den 19. februar 1960 som returbillet, til en pris på 11 kroner.
Billetten er påstemplet 'Forhøjet' pris.
(Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen)
Billlet fra Svendborg til Kædeby samt retur, påstemplet 'Forhøjet' takst.
Billetten er udstedt den 18. april 1962, og kostede 6 kroner og 70 øre.
(Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen)
Ikke alle billetter var af standard typen (edmonsonske papbilletter), selv om rejsen havde sit udgangspunkt fra en Langelandsk station, som det ses på de to nedenstående 'Danske Statsbaner' papirbilletter med påstempling fra Langelandsbanen.
(Arkiv: Magleby-Bagenkop Lokalhistorisk Forening)
(Arkiv: Magleby-Bagenkop Lokalhistorisk Forening)
Her en billet med en særlig historie, ikke blot fordi den galdt fra Århus til Nordenbro, men derimod fordi der på bagsiden er en påtegning der fortæller at rejsen har måtte afbrydes i Kædeby, sandsynligvis på grund af tognedbrud.
(Arkiv: Magleby-Bagenkop Lokalhistorisk Forening)
Eksempler på billetter der har krydset Langeland, og dermed også været delvist transporteret med Langelandsbanen.
Returbillet fra Svendborg til Nakskov på 3. klasse med dæksplads på færgerne (Svendborg-Rudkøbing samt Spodsbjerg-Tårs) den 18. maj 1928.
Billetten er er udstedt af Syd Fynske Dampskibs Selskab (SFDS), og kostede 5 kroner og 45 øre.
(Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen)
Billet fra Nakskov til Svendborg over Spodsbjerg og rewtur inden for en måned.
Billetten er fra 1962, den er udstedt af Syd Fynske Dampskibs Selskab (SFDS), og kostede 22 kroner og 60 øre.
(Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen)
Statsbanerne havde i samarbejde med både privatbanerne og færgeruterne nogle 'Rundturs Billetter', herunder en rundtur til København, der startede og sluttede i Rudkøbing. Billetten er udstedt den 18. oktober 1959, og havde en gyldighedsperiode på en måned.
(Arkiv: Lars Viinholt-Nielsen)