Bagenkop station

Bagenkop
Afstand: 28,4 kilometer fra Rudkøbing Station
Byggeoplysninger: Arkitekt Helge Bojsen Møller (1874-1946) fra København.
Bygningerne blev blev opført af Carl Nielsen fra Kædeby samt P. Rask fra Humble
Byggeår: 1909-10
Postfunktion:

Der har i Bagenkop været brevsamlingssted fra 1884 - 1911. Bagenkop fik tildelt stjernestempel:


Stjernestempel, der kendes anvendt fra 1996 - 31. 10. 1911
Fra 1. 11. 1911, blev der åbnet jernbanebrevsamlingssted på stationen i Bagenkop, og der belv tildelt brotypestempel:

Der findes ialt 8 forskellige typer af brotypestempler. 3 typer af stemplerne var stavemåden: Bagnkop (uden 1. e ) Stempler stavet Bagnkop er anvendt fra 1911- ca. 1938.  De sidste 2 typer, af brostempel Bagenkop, er først taget i anvendelse efter banens lukning
Fra 1. 10 1916 blev Bagenkop omdannet til Postekspedition.
Postekspeditionen i Bagenkop lukket: ???
Se også: Post og pakker

Banepakke ekspedition: Der kunne sendes og modtages banepakker på stationen.
Historie/Bemærkninger: Tidligere stavemåde Bavenkop, Bagnkop.




Den sydligst beliggende station på Langelandsbanen, lå i det lille fiskerleje Bagenkop, som efter banens anlæggelse blev til en rigtig driftig havneby.

 


Bagenkop station 1912.
(Kilde: Magleby-Bagenkop Lokalhistorisk Forening)

Foto: Det Kongelige Bibliotek
(Foto: Det Kongelige Bibliotek - 1950)

Foto: Det Kongelige Bibliotek
Bagenkop by samt baneområdet set fra luften i 1951.
(Foto: Det Kongelige Bibliotek)


Postkort der viser Bagenkop by, med banelinjen/havnesporet løbende fra stationen i øverste højre hjørne ud mod havnen i venstre side.
(Arkiv: Aase og Eli Elnegaard)

Bagenkop's baneterræn bestod oprindeligt af 3 omløbsspor, dels perronsporet foran banegårdsbygningen, samt et mindre godsspor foran pakhuset og endnu et 'perron-spor' der kunne fungere som omløb, dette spor blev dog relativt hurtigt nedlagt (1932) og banen forlængedes til midtermolen i havnen, hvor der lå to spor parallelt til henstilling af godsvogne til læsning og losning - der var ingen direkte færgeforbindelse.
Udover disse omløbsspor fandtes der to vigespor, et kort spor mellem stationsbygningen og pakhuset, der kunne rumme 2 godsvogne samt et vigespor til den mindste af Langlandsbanens to remise bygninger, her lå også én af Langelandsbanens små drejeskiver, der var leveret af De Forenede Jernstøberier i København.


Bagenkop remise  juni 1960, et fantastisk bygningsværk! Det er ikke Ufoer der optræder på billedet, men det er negativet der er på vej væk!
(Foto: Thyge Toylsbjerg-Petersen)

I Bagenkop var der i en periode stor godstrafik til Kiel, primært med mejeriprodukter til videreforarbejdning i Tyskland.
Transporten bestod af fløde fra de Langelandske mejerier, der blev sendt til en 'Kærnestation' i Kiel, hvor den blev forarbejdet til smør. Dette på grund af at den tyske import told på fløde var mindre end på smør!

Havnesporet der endte på midtermolen, havde relativ kort tid hvor det blev udnyttet fuldt ud, derefter blev udnyttelsen mere sporadisk, og i 1962 blev sporet sløjfet helt.

I dag (2012) er det kun stationsbygningen som står tilbage, og den benyttes som bibliotek, lokalarkiv samt venterum for bustrafikkens kunder.


_______________________________________________________________________________________________________

Langelands Avis 7. 8. 1911

Hold Børnene borte fra Jærnbanens Enemærker

En lille Pige i Bagenkop fik i Gaar, da hun sammen med nogel Kammerater lejede på Banens
Drejeskive i Bagenkop, Foden i Klemme saa alvorligt, at et af Fodrodsbenene brækkede. Hun maatte under Lægebehandling

_______________________________________________________________________________________________________

Stationspersonale


H. A, Herner, stationsforstander 1911 - , ansat ved banen 1. september 1911

Da Bagenkop havde stortrafik

I forbindelse med N. A Herners 70 års i 1949, var der en artikel i Langelands Avis, hvor han fortæller om sit virke som stationsforstander og ekspeditør for Sydfynske Dampskibsselskab på Bagenkop Station:

Dengang var der fart i trafikken på Tyskland, færgen Rut gik hele året til Kiel med passagerer og fløde til de langelandske mejeriers kernestation i Kiel.

I sommermånederne overtog færgen Agnethe sejladsen. Der var dage hvor der et par hundrede passagerer, der gik særtog ril Rudkøbing og gæsterne befordres videre til Svendborg eller til Lohals.

Sejladsen til Kiel begyndte før banen åbnede, nemlig 1. september 1911, medens banen først åbnede 5. oktober.

Sejladsen måtte stoppe i 1914 på grund af 1. verdenskrig. Siden forandres forholdene sig så meget, at sejladsen aldrig kom i gang igen.

Men dengang var den en god rute, og der var nok at gøre som ekspeditør, som stationsforstander og postekspedient, senere tillige som kgl. vejer og måler og repræsentant for Privatbanernes Kontorforening, som jeg var med til at stifte.