Artikler om anlægget af banen

Langelands Folkeblad
9. august 1909
(Fra Byrådsmødet lørdag aften)

Banen. Taksatioskommissionen har i Dag paabegyndt sit Arbejde i Anledning af Langelandsbanen. Prisen for Kommunens Grund er fastsat, og saa vidt vides betale der en nogenlunde god Pris for den.

Havnesporet. Havneudvalget indstiller efter Samraad med banen, at Havnen tegner Aktier i Banen for et beløb af 15,000 kr. imod at Banen anlægger Havnesporet, der er anslået at ville koste 30,000 kr. De resterende 15,000 kr. erlægges af Statskassen. Tiltrådtes.

Langelands Avis
9. august 1909

Til Banen er de første Svelleladninger nu ankomne og oplossede. Svellerne er fra Imprægneringsstationen i Horsens, og der vil til Banen medgaa sveller for ca. 55,000 kr.

Langelands Avis
11. september 1909

Langelandsbanen. Arbejdet ved Udførelsen af Underbygningen og Anbringelse af Overbygningen paa Langelandsbanen samt Havnesporet og Havneudvielsen i Rudkøbing udbydes i Henhold til Betingelser og Tegninger, som er fremlagte hos Ingeniør Bülow, Langelandsbanens Kontor i Rudkøbing, og hos Professor A. Lütken, Slagelsegade 7, København Ø., fra KL. 10 - 3, til hvilken sidste Tilbud indgives inden Fredag d. 24. September 1909, Kl 2 Eftermiddag.

Langelands Avis
1. oktober 1909

Til Banen er der i Dag pr. Skonnert "Sara" ankommen c. 81,000 Pd. Jærnbolter.

Langelands Avis
4, oktober 1909

De gamle Bygninger på Havnepladsen, hvor tidligere Tømmerhandler Terkelsen m. fl. havde tilhuse, vil nu blive jævnet med Jorden. Nedbrydningen er alt paabegyndt.
Derimod vil Pakhusforvalter Axel Andersens Hus foreløbig blive staaende.
Det vil pynte på Havnepladsen, naar de gamle faldefærdige Rønner forsvinder - de har kun staaet der altfor længe.

Det første spadestik, i forbindelse med anlæg af Langelandsbanenbanen

I Langelands Avis kunne man d. 6. 11. 1909 læse at en del af materiellet til påbegyndelse af jordarbejdet, såsom tipvogne, trillebøre m. m. var ankommet til Svendborg, og først i næste uge ville blive sendt til Rudkøbing, og d. 8, 11, 1909 skrev samme avis, at jordarbejdet er påbegyndt på strækningen mellem sportspladsen og Pelykkevejen. Disse indlæg er de første der beskriver selve påbegyndelsen af graveanlægget, og må være der hvor det første spadestik til selve anlægget af Langelandsbanen er taget.

Langelands Avis
23. november 1909

Jærnbane-Arbejderne. Foruden Arbejdet nord for Rudkøbing, der beskæftiger en Snes Mand, er et ligende Hold beskæftiget i Humble med Planeringen af Marken, hvor Stationsplsdsen skal ligge.
Paa mandag tager man fat i Bagenkop.

Langelands Avis
26. november 1909

Til Banearbejdet ankom i gaar 30 tipvogne og en del skinner.

Langelands Avis
30 november 1909

Til Banen ankom i Dag pr. Skonnert "Sara" 170.000 Pund Skinnespiger og Laskebolte m. m.

Uddybning af Rudkøbing havn


I Aaar er Rudkøbing Havn uddybet betydeligt og på en (mindre) Strækning er der sat nyt Bolværk. Flere gamle Bygninger langs Havnen er bortryddede, idet der gøres Plads til Banegaard m. m., som i løbet af et Par Aars tid vil være færdig
Langelands Vejviser 1909-11
"mindre" strækning med nyt bolværk, kunne tænkes som klargøring af  stedet, hvor det tunge materiel til anlægget af banen (Entrepenørernes lokomotiver og grusvogne m. m.), og senere de nye lokomotiver og vogne til banen, blev sat i land af færgen "Marie"


Kohavebakken og Hyrdebakke


Da Langelandsbanen blev anlagt i 1909 - 1911, lå Kohavebakken og Hyrdebakke ved siden af hinanden lige udenfor selve Rudkøbing. Bakkerne var henholdsvis 47 fod og 50 fod høje (Mål efter gammelt kort, fra tiden inden man gik over til metersysyemet, 1 fod er ca. 30 cm.). Kohavebakken blev gennemskåret af banen, og den eneste viadúkt på banestrækningen blev bygget der. Hyrdebakke blev gennemskåret ved foden af bakken.
Viadukten står der endnu, og når man kører ud af Nørrebro i Rudkøbing kan man se gelænderet på højre side af vejen. Terrænet på begge sider er delvist fyldt op igen, og på venstre side af vejen er der anlagt have, hvor der engang forestod et kæmpe arbejde med udgravning.
Af hensyn til linjeføringen, og for ikke at få for stor stigning på strækningen mod Skrøbelev Station, var det en fordel at gennemskære Kohavebakken. Samtidig blev der udgravet jord til opfyldning i havnen, og som en sidegevinst kom der ikke en overskæring, på den mest befærdede vej på hele strækningen.

Kolossal gravemaskine


2. 12. 1909.

I dag er med Skonnert "Besta" af Nyborg indkommen en kolossal gravemaskine, den største Maskine, som nogensinde har været paa Langeland. Om dens dimensioner vil man kunne gøre sig et begreb, naar man hører, at den vejer c. 80.000 pund og har kostet 30.000 kroner.
 Maskinen er transporteret ud til Kohavebakken, hvor den straks skal i i Virksomhed.
(I Korsør staar endvidere to Arbejdslokomotiver, som skal føres herover)
Den er af Entreprenørfirmaet indkøbt i Tyskland og kan, naar den arbejde med fuld kraft, opgrave 30 Tdr. Jord i et par minutter.
Man vil forstaa, at denne gigant af en maskine snart vil kunne faa bugt med Kohavebakken og iøvrigt med Kæmpeskridt bane sig vej gennem vor Øs andre kuplede Bakker.
13. 12.1909. Det første Arbejdslokomotiv (Gris) til Langelandsbanen er i Dag ankommen hertil. For at faa det transporteret fra Havnen til,Arbejdsstedet maa der lægges Skinner fra Lossepladsen og til det Sted, hvor det skal virke.
31. 12.1909. Man er nu i Færd med at lægge Skinner fra Havnepladsen og ud til Kohavebakken for at faa de to Lokomotiver transporteret derud. Saa snart de kan føres derud, sættes Gravemaskinen i Virksomhed.
5. 1. 1910. De to Lokomotiver vil i Morgen, hvis alt gaar vel, faa Dampen op og trække et helt tog af Arbejdsvogne ud til Kohavebakken.
Gravemaskinen ventes at begynde Arbejdet i Morgen.
Når det tog så lang tid at få gravemaskinen i gang skyldes det, at den skulle samles på stedet. Arbejdet blev vanskeligtgjort af regnfuldt vejr med opblødt jord, hvor det var svært at tumle de store stykker gravemasinen skulle samles af.
25. 4. 1910. Jærnbanearbejdet ved Rudkøbing gaar frem med Kæmpeskridt.
Fra Kohavebakken er der nu udgravet c. ½ million Tønder Jord, som er fyldt i Stranden paa Strækningen langs Villakvarteret, henimod den nuværende Baadehavn. Ialt spænder det saaledes opfyldet Areal over c. 3 Tdr. Land
Kilder: Langelands Folkeblad, Langelands Avis og Langelands Socialdemokrat

Banebørster under udgravningen af Kohavebakken. I bagggrunden den kolossale gravemaskine og tipvognstog. Billed: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Arbejdslokomotiverne

Arbejdslokomotiverne på billedet er, efter oplysninger fra Industribaneklubben 2 identiske lokomotiver, som entrepenørerne Fibinger og Villefrance fik leveret i 1909 fra Hannover Machinenbau-Ges (Hanomag) nr. 5772 og 5773
Kilde: Peter Andersen

Gravearbejde 20. juli 1910, Hyrdebakke. Gennemgravning af Kohavebakken og Hyrdebakke er ved at være fuldendt. I baggrunden ses Røde Mølle. Billed: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Godt billed af gravemaskinen, Billed: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Arbejdslokomotiv og banebørster, Billed. Rudkøbibg   Byhistoriske Arkiv

 

Der var ansat mange "børster", ved anlægget af banen. De fleste kom udenøs fra, men også en del lokale blev ansat. Billed: Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Billed taget af fotograg Henriette Hansen (Lejbølle og Humble)  Ejer: Mogens Christensen

Banearbejdet også igang i Bagenkop

Først i januar 1910 ankom der en del tipvogne til Bagenkop, og der var ansat 10- 12 mand ved banen. Det forventes, at efterhånden som der kom flere arbejdsredskaber, ville flere kunne blive beskæftiget ved banen

Langelands Avis
30 november 1910

Langelandsbanen. Det omtalte Andragende om yderligere Tilskud til Jærnbanen i Anledning af de foreliggende Overskridelser gaar ud paa, at Amtet deltager forholdsmæssigt i Dækningen af Overskridelsen.
Som bekendt beviligede Amtet i sin tid 207,000 Kr. til Banen og vedtog at deltage i eventuelle Overskridelser, "dog ikke ud over 20.000 Kr."
Da Overskriderlsen ialt andrager c. 30 Pct. af den oprindelige ansaaede Sum, skulde Amets Part jo imidlertid være c. 62.000 kr.
Hvilket vi altsaa haaber, at Amtsraadet gaar med til i Mødet paa Fredag

Langelands Avis
19. 2. 1911

Jærnbanen. - Statens Dampfærge "Marie" indkom i Formiddags i Rudkøbing Havn fra Orehoved med et Arbejdslokomotiv og 19 Grusvogne til Jærnbaneentreprenørerne.
Den store Færge og Losningen af Lokomotiv og Vogne, som gik meget nemt fra Haanden, havde samlet en talrig Skare interesserede Tilskuere.

Langelands Folkeblad
8. 4. 1911

Jordarbejdet paa Banen.
Opfyldningen af Banestrækningen over Gaardejer Niels Hansens Mose, Nordenbro, har hidtil været besværligt Arbejde. Alt som man mener at være færdig, synker Fylden og store Jordmassere Skyder op ved siden af

Langelands Socialdemokrat
20. 4. 1910

Bekendtgørelser: Aflysning. Færdsel på den Nordlige landevej ved Kohavebakken henvises indtil videre til dem midlertidige anlagte Vej syd for Landevejen. Rudkjøbing den 20. april 1910. Entrepenørerne for Langelandsbanen

Langelands Avis
8. 1. 1911

Jærnbaneanlæget. Førstkommende Fredag ankommer en Arbejdsmaskine samt Materiale til Sporlægningen. Arbejdet paa Jærnbanen vil derefter blive fortsat med fuld kraft 

Langelands Folkeblad og Langelands Avis
10. 2. 1911

Banen
En historisk Begivenhed er i Dag overgaaet vor By: en af Statens Færger er indgaaet i Havnen
Ved Middagstid ankom Færge  "Marie"  fra Orehoved med et Lokomotiv og en hel Række Arbejdsvogne til Banearbejdet. Hidtil har der kun været anvendt smalsporede Vogen. De i Dag ankomne er normalsporede og skal anvende til Transport af Skinner, Svæller og grus til Banelegemet.
Der anlages Spor til Færgen, hvorefter det medfølgende Lokomotiv trak hele Vognkoblet i Land.
Der vil nu blive sat fuld kraft paa med banearbejdet. Det vil ogsaa være nødvendigt, om den skal være færdig i rette tid. Der ankom ialt 19 Grusvogen. Losningen der gik meget nemt fra haanden havde samlet en talrig Skare interesserede Tiskuere

Langelands Avis
24. 2. 1911

Opfyldning ved Jærnbaneanlæget. Det hænder snart hveranden Dag, at Folk falder igennem den løse Opfyldning ved Jærnbaneanlæget. Forleden sad en ung Pige fast til Knæene, og i Dag gik en ældre Kone i et Lerhul, hvorfra det med megen Besvær lykkedes flere Mænd i Forening at faa hende bjærget op.
En bedre Afspærring er i høj Grad ønskelig

Langelands Folkeblad
9. 3. 1911

Langelandsbanen. Under en lille Kunstpause i Amtsraads møde i Dag henvendte Amtmanden  til I. A. Hansen en Bemærkning om Langelandsbanen: hvordan gaar det med Banen derovre? kan der ventes nye Overraskelser.
I. A. Hansen skulde ikke udtale sig herom paa nuværende Tidspunkt. Han havde mødt nok af Overraskelser, men haabede at det nok skulde gaa nu.
Grev Schaffalintzsky: Kan i faa de Penge fra Staten ?
Jo, det mente Hansen nok.

Den 10. maj 1911

Jernbanen. Rudkøbing - Spodsbjerglinien gennemført.

I gaar blev Sporlægningen på Rudkøbing - Spodsbjerglinien fuldendt, og samtidig påbegyndes Gruskørsel til Ballast paa Banelegemet på denne linie.
Spodsbjerg har iøvrigt de sidste Dage været meget besøgt af både folk fra Rudkøbing og den øvrige Del af Øen for at se de mange Maskiner i fuldt Arbejde; der er nemlig ikke mindre end 3 Arbejdslokomotiver og en Gravemaskine i Gang.

Langelands Folkeblad
19. maj 1911

Bagenkop Havn. Der er nu til Bagenkop ankommet en Muddermaskine, som skal uddybe havnen i Anledning af den daglige Sejlads mellem Bagenkop-Kiel. Den gamle Havn skal uddybes til 12 Fod og Baadehavnen til 8 Fod. Desuden forestår der andre store Reparationer ved havnen, som for Eks. nyt Bolværk m.v.

Langelands Folkeblad
27. maj 1911

Jernbanens Tærræn Som det ses af omstående Annonce er det forbudt uvedkomne at færdes på Jernbanens Tærræn ved Havnen. Vi henstiller til Forældrene at sørge for, at Børnene ikke færdes her4, da det er forbundet med megen Fare. Under den stadige kørsel med Lokomotiver og Grusvogne, vil Børnene let kunne blive overkørt. Det er bedst at passe paa, før Uheldet er sket.

Langelands Folkeblad
30. maj 1911

Skinnelægningen - Pas på Overkørslerne Som bekendt overskærer Banelinien Landevejen ved Haugbølle, og man er nu naaet over denne Strækning med Skinnelægningen og mellem Skinnerne er lagt Planker.Hestene for Køretøjer er endnu noget ængstelige og urolige for at gaa over dette Stykke Vej, men Tid efter anden vænner de vel nok hertil. Til alt held findes der i umiddelbar Nærhed en anden Overkørsel, hvor der mellem Skinnerne er Grus og her er hestene villige til at gaa over.

Langelands Folkeblad
1. 7. 1911

Banen. Man er nu naaet til Nordenbro med Skinnelægningen og til Humble med Grusningen

Langelands Folkeblad
1. 7. 1911

Ulykke ved Banearbejdet Der skete i Dag ved Banearbejdet i Nordenbro det Uheld, at en Jernbanearbejder blev Overkørt af en Trolje, hvorved han fik det ene Ben Brækket. Den tilskadekomne, der var en Del beruset, blev kørt til Rudkøbing og indlagt på Sygehuset

Langelands Folkeblad
13. 7. 1911

Banen. Man er nu naaet til Holdepladsen i Søndenbro med Sporlægningen. Med Belægningen af Grus på Banelinien er man naaet omtrent lige saa langt.

Langelands Avis
31. 8. 1911

Fra Langelandsbanens Overdrev. Langelandsbanen ventes aabnet for Drift den 1. oktober, ikke som almindeligt ventet, den 15. September. Dette er i hvert Fald nu Parolen, og vi vil da haabe, at det bliver uigenkaldeligt sidste Frist.
- Hele Personalet ved Rudkøbing Station er nu antaget. Foruden Stationsforstander og Overassistent er antaget Assistent Jørgensen fra Lemvig som Regnskabsassistent, og som Elever Rygaard-Petersen fra Nordfynske Bane og C. Hansen fra Skarø