Dampmotorvogn

Dampmotorvogn System Purrey

Bygget af "Waggon-fabriken Arlöf " i Malmø 1911, med en meget avanceret højtryksteknik, der hele driftperioden voldte store problemer.
Højtryksteknologien betød at kedelrørene konstant blev utætte, lige som de hurtigt blev tilstoppede på grund af det meget kalkholdige vand på Langeland.

Dampmotorvognen kom til Rudkøbing d. 5. juli 1911, med færgen Dampfærgen "Marie", sammen med 5 bænkvogne

Dampmotorvognen var primært indkøbt til anvendelse i persontog, da den udover maskin- og keddelrum også indeholdte et rejsegodsrum der kunne indrettes med 30 siddepladser.
Denne en-mandsbetjente dampmotorvogn kunne trække en togvægt på 35 ton.

Af de lokale på Langeland, blev dampmotorvognen kaldt 'Fasankokki', grundet den meget særegen lyd
.
1912, 6. januar, Driftsbestyreren bemyndiges til at anskaffe et nyt tandhjul til Motorvognen, til en pris af 320,00 kr.
1912, 13. april. På drifrsbest. Bülows indstilling vedtages det at indhente samtykke fra Statens Tekniske Tilsyn til anskaffelse af en reservemotor til Motorvognen, Pris 4.200,00 kr.
1912, 27. juni. Vedtager at instille til ing. Raben, at der indkøbes 2 nye tandhjul til Motorvognen, pris 320,00 Kr.
(Bevillingshavernes protokol)

Dampmotorvognen blev taget ud af driften i september 1914, for at blive endelig udrangeret i 1916, efter kun at have kørt 42.264 kilometer!  - det sidste driftår (1914-15) ikke mere end 2464 km.

Efter udrangeringen blev motorvognen ombygget af et par gange, først i 1918 til Bænkevogn E43, ommbygningen skete på banens eget værksted. Noget af det tiloversblevne materiel blev solgt, resten lagt på lager. I  1933 blev Motorvognen igen ombygget, denne gang til godsvogn Ic 254, for endelig at blive ophugget helt i 1954.

 

 
Dampmortorvognen ses her sammmen med et af lokomotiverne (LB 1 - 3) Motiv: Postkort

Langelands Avis juli 1911
Langelandsbanens Motorvogn
  "prøves " i disse Dage Jævnligt paa Linien. Efter Prøveturene at dømme, fungerer Maskinen godt. Vi haaber den ogsaa vil staa sin Prøve, naar den for Alvor skal arbejde

Paa Langelandsbanen indtraf i Aftes et lille Uheld, idet der paa Motorvognen som fører sidste Tog Rudkøbing-Bagenkop sprang et Rør, hvorved Vognen blev utjenstdygtig. Uheldte skelte mellem Rudkøbing og Skrøbelev og fra førstnævnte Station rekvireredes straks en Hjælpemaskine, der gennemførte Toget med en Times Forsinkelse
Langelands Avis 5. 12 . 1911

 Langelandsbanens Smertensbarn, Motorvognen, der i morges skulde befordre Passagerene fra Bagenkop, gjorde, da den havde naaet den store Jærnbanedæmning mellem Tryggeløv og Humble, Strejke. Passagererne blev af Morgentoget fra Rudkøbing ført ind til Humble Station, hvor Vognmand Petersens bil hentede dem, der skulde videre til Svendborg. Damperen, afgik md ½ Times Forsinkelse
Langelands Avis 7. august 1913.

 Langelandsbaanens Mororvogn,. - Skal den sættes ud af Drift ? Af bekendtgørelsen fra Langelandsbanen angaaende Afholdelse af Generalforsamlingen vil det ses, at der på Dagsordenen er Forslag fremme til Anskaffelse af et nyt Persontogslokomotiv, og sker det, at der bliver anskaffet et saadan, maa Motorvognens Rolle vel betragtes som udspillet. Mororvognen kører jo som persontogs-"lokomotiv", og skulde den blive ved med det, ville det sikkert ikke være nødvendigt at anskaffe et rigtigt Lokomotiv. Men de ledende er vel bleven klar over, at det gaar ikke i Længden at byde Publikum denne Vogn; thi det kan jo ikke undgaas, at ogsaa Ledelsen hører hvilke "kønne" Ord der falder om den. Folk er i det hele taget omtrent bange for at tage med Toget, naar de ser, at det er Motorvognen der skal trække, de mener, at den absolut skal gaa i Stykker, og de udtaler deres Frygt for at komme til at gaa den halve vej, hvad der jo ikke vil være særligt morsomt, især hvis man skal ud at rejse. Og ærligt talt kan Publikum jo heller ikke være tjent med at skulle risikere saadant. Det har Banens ledelse rimeligvis ogsaa indset, hvorfor den har sat Anskaffelsen af et nyt lokomotiv paa dagsordenen. Oo vi vil da alle haabe, at det maa blive vedtaget at anskaffe et Lokomotiv, og at Motorvognens Saga hermed er ude. - Motorvognen er, saa vidt det vides, Danmarks eneste Motorvogn, idet Statsbanerne for længe siden har sat de Prøvevogne, de havde anskaffet, ud af drift. Langelandsbanen har altsaa i denne vogn ejet en Sjældenhed, som forhaabentlig ikke mere skal forurolige Publikum. 
Langelands Avis 11. august 1913