Spodsbjerg station

Spodsbjerg station var Langelandsbanens østligste station

Sporplanen på Spodsbjerg station blev ændret flere gange, både på selve stationsarealet samt de tilsluttende spor ud til grusgravene og stranden.

Foto: Det Kongelige Bibliotek
(Foto: Det Kongelige Bibliotek - 1936)


(Foto: Det Kongelige Bibliotek - 1950)


(Foto: Det Kongelige Bibliotek - 1957)

Foto: Det Kongelige Bibliotek
(Foto: Det Kongelige Bibliotek - 1957)


Fotografen Thyge Toylsbjerg Petersen angiver følgende humoristiske tekst til dette billede af indkørslen til Spodsbjerg station 1960:
Ja, man fristes til, at lave lidt om på et gammelt mundheld! "Et er skinnebus at føre; andet er søkort at forstå". Bemærk signaler for begge dele!!

 

Stationen var udstyret med en 9 meter drejeskive, der var leveret af De Forenede Jernstøberier, drejeskiven og det tilhørende spor, er det østligste punkt på Langelandsbanen.


Det østligste punkt på LB er drejeskivesporet i Spodsbjerg.
(Foto: Thyge Toylsbjerg-Petersen - juni 1960).

Først blev der anlagt et nordligt sidespor, ud til en grusaflejring, hvor der hentedes materiale til banens opbygning samt til senere vedligeholdelse.
Da dette spor blev nedlagt i 1920, blev spornettet i Spodsbjerg forlænget med to kilometer sydpå, ud på 'Drejet', hvor man siden hentede sand og grus.
Dette spor blev i sommermånederne også brugt til henstilling af et par vogne i forbindelse med de såkaldte 'badetog', disse vogne blev brugt som omklædningsrum for badegæsterne.

Sporet ud på 'Drejet' blev nedlagt og fjernet i 1950/51, dels var der ikke mere grus og sand at hente på den del af 'Drejet', og dels fordi vandet arbejdede sig ind mod sporet.

Strækningen med sporet ud på 'Drejet' blev solgt til kystsikring for 10.000 kroner, og i dag lægger der et dige på området.

______________________________________________________________________________________________

Billedserie der viser Spodsbjerg station den 4. september 1962, fotograferet af Holger B. D. Sørensen.


Stationen set fra gadesiden.



Skinnebus LB Sm2 klar til afgang med LB Ib 212 'på krogen'.

______________________________________________________________________________________________

Ved banens lukning i 1962 blev stationsbygningen solgt til Det Sydfynske Dampskibs Selskab (SFDS), der i 1996 blev overtaget af Scandlines.

Relaterede artikler:

Spodsbjerg Havn
Hestetrukken postkasse