Du er her: LB » Stationer og strækning » Humble til Bagenkop » Broløkke trinbræt

Broløkke trinbræt

Broløkke trinbrædt
Afstand: 24,3 kilometer fra Rudkøbing station
Byggeoplysninger:
1. bygning: 1911 til 19XX - denne træbygning var af samme type som på Snaremose og Vindeby trinbrætter, og de var alle tre tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller (1874-1946) fra København, der også tegnede banens øvrige stationsbygninger.
2. bygning: 19XX til 19XX - træbygning.
Læskuret på Brolykke Trinbræt er blevet ombygget til en lukket ventesalsbygning (Årsberetning 1915-16)
3. bygning: 19XX til 1951 - større træbygning
4. bygning: 1951 til 1962 - denne beton og jern bygning står endnu (2012), omend noget forfalden!
Postfunktion: Første 'Det Kongelige Danske Postvæsen' brevkasse blev opsat på Broløkke trinbræt 1. juni 1915. Banen fik fra starten en årlig godtgørelse på 60,00 kr. for tømning af postkassen i forbindelse med posttogene. Fra 1927 - 1935 var trinbrættet tildelt et Brevkassetømningsstempel, Posthornsstempel med inskreptionen Brolykke (Nordenbro) uden angivelse af dato og klokkeslet. Stemplet skulle anbringes ved siden af frimærket, for at vise at det var nedlagt i postkassen på trinbrættet. Efterfølgende fik forsendelsen et datostempel på selve frimærket, som regel bureaustempel i toget: "Langelands - banen" med angivelse af dato og tog nr.
Banepakke ekspedition: Der kunne sendes og modtages banepakker på trinbrættet.
Historie/Bemærkninger: Broløkke trinbræt har også været benævnt Brolykke, ligesom det af mange (fejlagtigt) benævnes som Magleby trinbræt.
Køreplan 1924: Brolykke
Køreplan 1938: Brolykke
Køreplan 1944: Broløkke
Køreplan 1954: Broløkke
Køreplan 1959: Broløkke
En af grundene til de forskellige stavemåder, og forvirringen med Magleby (hvor trinbrættet rent fysisk er placeret), skyldes dels almindeligt ændret stavemåde, samt måske også at der ikke var opsat 'stations skilt' på trinbrættet!





(Foto: Holger B. D. Sørensen)

 


(Foto: Holger B. D. Sørensen)

Broløkke trinbræt havde fra banens åbning og frem til lukningen fire forskellige bygninger/venteskure.
Ligesom det var det eneste trinbræt der fik både betjening og postekspedition.


(Foto: Holger B. D. Sørensen)

Sidespor/roespor/overhalingsspor anlagt i 1928, og anlægget var betinget af at Greve Ahlefeldt (fra Tranekær) afhold udgifter på 4.000 kr. og banen 3.000 kr (af driftoverskudet fra 1927/28) af de forbundne udgifter der var anslået til 7.000 kr. Samtid meddeles det  fra Tilsynet med Privatbanerne  "det paa Tegningen viste Venteskur bør flyttes c. 12 m. mod Syd af Hensyn til den fri Udsigt over Banen fra den offentlige Vej, der skærer Banen umiddelbart nord for Trinbrædtet"
Kilde: Ministeriet for offentlige Arbejder, brev 16. juni 1928
Greve Ahlefeldt havde på det tidspunkt ejerskabet og/eller interesse i driften af blandt andet Broløkke Herregård.


(Foto: Holger B. D. Sørensen)

Broløkke er den eneste af de bevarede trinbrætbygninger, der stadig står på sin oprindelige placering, omend den nu ser lidt forfalden ud.



(Foto: Lis Christensen - 2005)

Relaterede links:

Brøløkke trinbræt på 'Langelandsbanens venners' modulanlæg
Broløkke trinbræt på 'Den Translangelandgiske Jernbane'


Model af Brolykke trinbræt, bygget af Arne Nielsen, klik på link over dette billed og se mere om modelbygning.
Billed: Mogens Christensen

Grethe Petersen og søn Henning Petersen (Barnebarn af Valdemar Petersen) ved Brolykke Trinbræt 1951. Grethe og Niels Petersen købte ejendommen ved Brolykke Trinbræt omkring 1950 og købte jorden og trinbrættet ved banens nedlæggelse. Billed Henning Petersen

Niels Thomsen og Valdemar Petersen ved Brolykke trinbræt 1951. Billed Henning Petersen


^ Top