Rudkøbing station
Rudkøbing station |
|
| Byggeoplysninger: | Arkitekt Helge Bojsen Møller (1874-1946) fra København Bygherre Johannes Petersen fra Nyborg. Bygningskonduktør på projektet var J. Bruun. Sandstens udsmykningen på hovedbygningen er udført af billedhugger Niels Hansen, der også fremstillede trælysekronerne til stationens ventesal: Trælysekronerne blev efter banens lukning købt af Gert Larsen, der senere skænkede dem til Jernbanemuseet i Odense. I 2014 ved ventesalens renovering blev de udlånt af jernbanemuseet og igen ophængt i ventesalen. Dog manger selve glas lysekronerne, som er bortkommet. Det er planen at der skal laves tro kopieer af lampeskærmene. |
| Byggeår: | 1909/-10 |
| Postfunktion: |
"Postværelse" (Jernbane postekspedition) beregnet til sortering af post indkommet med færgerne og banen. Så posten hurtigt kunne blive sorteret og sendt vidre med henholsvis banen og færgerne. Der var ingen egentlig postekspedition, men "postværelset" har haft 1 stempel med inskreption Rudkøbing J. B. P. E. (Jernbane postekspedition) og 1 stempel med inskreption Rudkøbing B. (Banegård) sidstnævnte kendes i 2 typer. Bureautjenesten 1911 - 17 på Rudkøbing - Spodsbjerg ruten og 1911 - 1935 på Rudkøbing - Bagenkop ruten, var underlagt jernbane postekspeditionen 1911- 193x og Rudkøbing Postkontor 193x og til bureautjenestens ophør Eksempler på de stempler der har været anvendt i "postværelset" |
| Banepakker: |
Der kunne både sendes og modtages banepakker på stationen. |
| Restaurant og kiosk: |
Som den eneste station på Langelandsbanen, havde Rudkøbing station en restaurant i hovedbygningen. |
|
Historie/Bemærkninger: |
Ved banens lukning i 1962 blev stationsbygningen overført til DSB, der førte busdrift herfra frem til 1967. Stationsbygningen huser i dag (2012) Rudkøbings byhistoriske arkiv, samt er 'base' for Fynbus på Langeland. |
(Foto: Det Kongelige Bibliotek - 1936)
(Foto: Holger B. D. Sørensen - 4. september 1962)
(Foto: Holger B. D. Sørensen - 4. september 1962)
Hovedstationen i Rudkøbing husede udover banens administration også både værksteder, maskindepot samt en tre sporet remise.
Selve stationsbygningen og banearealet blev opført på et opfyldt/inddæmmet areal mellem Havnegade, stranden og Rudkøbing's gamle havn.
I forbindelse med dette opfyldningsarbejde voksede Langeland med hele 5,6 hektarer, og størstedelen at det forbrugte materiale kom fra udgravningen af Kohave Bakke nord for Rudkøbing, hvor banen skulle gennemskære bakken!
Stationsbygningen husede banens administration, og de funktioner der var knyttet hertil. Derudover også både billetsaslg, venteværelse samt restaurant for de rejsende, samt lejligheder og nogle enkeltværelser forbeholdt banens personale.
Drejeskiven var leveret af De Forenede Jernstøberier.
_____________________________________________________________________________________________________________
Fra Langelandsbanens Overdrev.
Langelandsbanen ventes aabnet for Drift den 1. oktober, ikke som almindeligt ventet, den 15. September. Dette er i hvert Fald nu Parolen, og vi vil da haabe, at det bliver uigenkaldeligt sidste Frist.
- Hele Personalet ved Rudkøbing Station er nu antaget. Foruden Stationsforstander og Overassistent er antaget Assistent Jørgensen fra Lemvig som Regnskabsassistent, og som Elever Rygaard-Petersen fra Nordfynske Bane og C. Hansen fra Skarø
Langelands Avis 31. 8. 1911
______________________________________________________________________________________________________
Langelandsbanen. - Haandværkerne nedlægger Arbejdet på Rudkøbing Station. I Dag har Snedkere, Tømrere og
Murerne ved Rudkøbing Station indstillet Arbejdet, fordi Hovedentrepenøren, murermester Johs. Petersen, Nyborg, Ikke har betalt disse Underentrepenører deres Tilgodehavende, som ialt andrager adskillige Tusinde Kroner.
Haandværkerne har samtidig anmodet bevillingshaverne om at stille Sikkerhed for Beløbene, forinden Arbejdet bliver genoptaget
Langelands Avis 9. 9. 1911
Billed: Holger B. D. Sørensen 1962
Rudkøbing Station, Muren mellem selve stationsbygningen og sidebygning. Begge sidebygninger (en på hver side af stationsbygningen er i dag revet ned)
På muren ses reklamer, fra forskellige landsdækkende firmaer. Tideligt i banes historie, havde den også indtægter fra disse reklamer og opsætning af cigaretautomater. Se lokale reklamer i personvogn C 21 
Billed Holger B. D. Sørensen 1962
Sidebygning på Rudkøbing Station, med indgang til toiletter. Til højre i billedet ses enderampe, og til højre for dennne ses garage til banens lastbiler. Godsvognen holder ved pakhuset, Se: også bane og remiseområde
Billed: Holger B. D. Sørensen 1962
Rudkøbing Station. Til højre ses autoværkstedet "Standard" Værksteedet blev opført af Frits Johansen, og senere overtaget af sønnerne Frits og Poul. Frits Johansen drev i en årrække op til 1946 rutebilruten Rudkøbing - Lohals. Han købte jord af Langelandsbanen til opførelse af garageanlæg og værkstedet. I 1946 køte banen ruten alle busser og garageanlæg i Lohals af Frits Johansen. Banen drev derefter alle busruter på Langeland, indtil lukningen i 1962. DSB overtog busdriften efter Langelandsbanens lukning. Se også: Busser og Lastbiler
Biled: Holger B. D. Sørensen 1962
Rudkøbing Station, Forrest ses sporet der gik over havneområdet til Rudkøbing Færgehavn. Til højre i billedet ses C 21 eller C 22, begge vogne blev de sidste år brugt til udflugtstog, og stod meget af tiden på dette sidespor ved stationen
Læs også:
| 8. januar 1917 | Ansøgning fra Rudkøbing-Lohals Automobil Rute angående holdeplads og garage i Rudkøbing. |