Artikler om banens drift

Den første Ildebrand fra Langelandsbanens Tog

 

Den første Ildebrand fra Langelandsbanens Tog opstod i Gaar Eftermiddag idet en Gnist fra Lokomotivet antændte et Stykke Land Byg paa Gaardejer Adolf Mikkelsens Mark i Humble. Den anrettede Skade er i Dag af det Langelandske Brandasuranceselskab vurderet til 18 kr.
Ogsaa i Dag er Toget optraadt som Brandstifter, og denne Gang er der gaaet ud over en Bygmark hørende under "Skovsbo". Togpersonalet opdagede Ilden og med Assistance, tilkaldt fra "Skovsbo" lykkedes det at slukke den.
Langelands Avis d. 2. 8. 1911

Langelands Avis
23. august 1911

Langelandsbanens Virksomhed


Fra Søndenbro Station har købmand Christiansen i Dag pr. Bane afsendt en Ladning Korn til Foderstifforretningen.
Banen er saaledes på visse Omraader i fuld Aktivitet.


Langelands Avis
23
. august 1911

Den første køreplan offentliggjort, gyldig fra Aabningsdagen

Bagenkop - Kiel

Langelands Avis
9. 9. 1911

I Dag er Ruten Bagenkop-Kiel aabnet. Damnperen "Rut" afgik fra Kiel 9,30 form. og ankom til Bagenkop 1,40 Em,: altsaa har Turen varet ca. 4 Timer, men det blæser ogsaa i Dag en meget frisk nordvestlig Kuling.
Skibet medhavde en halv Snes Passagerer, der befordres videre af Langelandsbanens Motorvogn. Nogen Ladning medførte "Rut" ikke i Dag, men det skal nok komme.
-- Efter Forlydende ankommer der i Morgen en Del tyske Journalister for at prøve Ruten og bese vor Ø.

Langelands Avis
13. 9. 1911

Langelandsbanens Ekstratog. - En Mærkelig Historie


Vi har modtaget følgende:
I Dag afgik til Rudkøbing med Banens Mortorvogn Lærere fra Sydlangeland med deres Damer.
Gaardmand Jens Olsen Henriksen, Gulstav, der af Stationsforstanderen i Bagenkop havde faaet Løfte om sammen med sin Hustru at maatte rejse med dette Ekstratog til Rudkøbing for at rejse videre med "Tranekær" til Sjælland, stillede ogsaa her i Bagenkop i stiveste Puds, da Afgangstiden var inde, men det blev ham saa forbudt at tage med Toget, og han maatte pænt blive, hvor han var.
Dette forkommer mig at være lidt hensynsløst af Ledelsen, og vil forhaabentlig ikke gentage sig.

Langelands Avis
18. 9. 1911

Langelandsbanen.  I eftermiddag foretog Langelandsbanens Bevillingshavere sammen med Statens Tilsynsførende og Banens projekterende Ingeniører en Prøvekørsel på Linien for at afgøre, hvor meget der endnu mangler ved Arbejdet, og hvor meget der skal udføres, inde Banen maa erklæres for at være i Orden for Kørsel

Langelands Folkeblad
30. 9. 1911

Gratis Køretur paa Jærnbanen. I Gaar og i Dag har der på Langelandsbanen løber regelmæssige Prøvetog efter den fastslaaede Køreplan, og alt er forløbet til fuld Tilfredshed.
I Morgen, Søndag og Mandag fortsættes denne Kørsel med Togene nr. 3 - 5 - 6 og 8 og til disse Tog har alle fri Adgang, - forsaavidt Pladsen tillader det. Der vil jo nemmelig sikkert blive stærk Tilstrømning til denne Gratiskørsel.

Langelands Folkeblad
9, oktober 1911

Godstrafikken Langeland - Kiel. 

Fredag Aften var der en Masse Sild, ca. 120 kasser, Fløde og ligeledes en Mængde Stykgods med Banen til Bagenkop til vidrebefordring med "Rut"

Langelands Avis
9. oktober 1911

Langelandsbanen havde i Gaar en god Dag. En Mængde Rudkøbingensere benyttede Søndagen og Solskinnet til en lille Tur ud ad den langelandske Jærnvej, dels med "Sidebanen" og dels med "Længdebanen".
Særlig stor var Tilslutningen til Eftermiddagstogene fra Rudkøbing.
Der solgtes til disse for c. 200 Kr. Billetter.

-Særlig nøje overholder man ikke Togtiderne, og da navnlig Afgangstiderne fra Hovedstationen. Men i Gaar var ogsaa Dampskibene en Del forsinket, og ret naturligt arbejder hele Maskineriet endnu ikke, som det skal.

Langelands Avis
9. oktober 1911

Toget overkører en ko
Da Middagstoget fra Bagenkop i Gaar var mellem Nordenbro og Magleby, blev en ko, der var tøjret tæt ved Banelinien, bange for det endnu uvante Syn, og løb ind lige foran Maskinen, som med det samme parterede Dyret i Stumper og Stykker.

Langelands Avis
12. oktober 1911

Togenes Opvarmning
Statsbanerne har truffet den - i disse hundekolde Dage - yderst fornuftige Beslutning fra og med i Dag, Torsdag, at opvarme Kupéerne i samtlige Statsbanetog hele Døgnet igennem.

(Det vides ikke om Langelandsbanen tog de samme forholdsregler mod kulden!)
Arne

Langelands Avis
27. oktober 1911

Langelandsbanen Særtog
I anledning af Teaterforestillingen i Rudkøbing Tirsdag den 31. Oktober og Onsdag den 1. November afgaar Særtog fra Rudkøbing, begge Dage Kl. 11,30 Aft., til Bagenkop (Ankomst Kl. 12,52 Nat).
Toget standser ved alle Stationer og Trinbrædter.

Dristbestyrelsen

Langelands Avis
2. november 1911

"Pas på Toget"
Denne velkendte Advarsel kunne paa Vejen ved Møllemose passende forandres til:
"Pas på, Du ikke vælter", thi hertil egner Overkørslen over Banen sig udmærket.
Toget passer saamænd nok paa sig selv.

Flere Vejfarende

Langelands Avis
6. november 1911

Stormen og dens Virkninger
En ramponeret Bygning

En hæftig sydvestlig Storm rejste sig i Lørdags Eftermiddags og er i Løbet af Søndagen og sidste nat tiltaget med en Voldsomhed og Styrke, saa den i Dag er bleven til en ren Orkan, der har blæst Vandet ud af vores Havne, anrettet en Mængde Ødelæggelser og i høj Grad har forstyrret Trafikken. Stormen suppleredes i Aftes af en Tordenbyge, som et Øjeblik var oppe over Byen, men dog ikke afstedkom noget nedslag.

Det er gaaet slemt ud over de elektriske Lamper paa havnepladsen i Rudkøbing, de er fuldstændig smadret; samme Skæbne er blevet mange Gaslygter til Del, og desuden er der blæst adskillige Tagsten af husene ligesom Telefontråde og elektriske Ledninger er haardt medtaget.
Men værst er det dog gaaet ud over Remisebygningen ved Rudkøbing Banegaard, idet den sydvestlige Gavl og en del af Taget med en Skorsten i Nat er blæst ned. Et Lokomotiv blev en Del ramponeret.
Antagelig har det været en Skypumpe, der har væltet Remisen, idet Taget og den 1000 Pund svære Skorsten var flyttet c. 40 meter ind på Baneterrænet, og der kan derfor næppe være Tale om Konstruktopnsfejl.
Fra forskellige Sider gøres dog gældende, at Konstruktionen ikke var saa solid, som den burde være, og det hævdes, at vores egne haandværkere aldrig vilde have indlads sig paa at bygge Remisen på denne Maade.
Skaden paa Bygningen anslaas til c. 2000 Kr.

Langelands Avis
8. november 1911

Langelandsbanens Billettakster findes i Dag i Bladet for sidste gang. Vi henstiller derfor til vore Læsere, hvis ikke allerede er sket, nu at klippe dem ud og hænge dem op.

Langelands Avis
27. november 1911

Den første Vognladning Svin, som Langelandsbanen har haft at befordre, kom i Dag til Rudkøbing fra Illebølle for at afskibes med Motorbaad til Svendborg.
På grund af Mund- og Klovsygen desinficeres Vognen efter Brugen.

Langelands Avis
29. november 1911

Langelandsbanen - Den første Maaned
Efter foreløbig Opgørelse har Indtægten i Oktober Maaned 1911 (5. Oktbr. - 31. Oktbr.) udgjort: Af Persontrafikken 6000 Kr. og af Godstrafikken 3500 Kr.

Langelands Avis
30. november 1911

Langelandsbanen
I Henhold til Banens Politireglement er det forbudt Uvedkomne at betræde eller færdes paa Banen med tilhørende Skraaninger, Dæmninger, Grøfter, Broer og andre Anlæg udenfor de over Banen førende Overkørsler og Overgange, ligesom:
Ingen egenmægtig maa aabne Luknings- eller Afspærringsindretninger paa Stationerne eller overskride dem, naar de er lukkede.
Overtrædelse af forbudet vil medføre Bøde.

Dristbestyrelsen

Langelands Avis
4. december 1911

Langelandsbanens Entreprenører, Fibiger & Villefrance, afskiber i disse dage alt det Materiel, Lokomotiver, Tipvogne etc., som har været anvendt til Langelandsbanens Bygning. Det gaar nu dels med Damper "Frederiksholm" og dels med en af Statens Dampfærger til Vejle for at anvendes ved Bygningen af Give - Herning Banen, som Firmaet har taget i Entreprise for c. 6000,000 Kroner.

Langelands Avis
5. december 1911

Paa Langelandsbanen indtraf i Aftes et lille Uheld, idet der på Motorvognen, som kører sidste tog RudkøbingBagenkop sprang et Rør, hvorved Vognen blev utjenstdygtig.
Uheldet skete mellem Rudkøbing og Skrøbelev og fra førstnævnte Station rekvireredes straks en Hjælpemaskine, der gennemførte Toget med en Times Forsinkelse.

Langelands Avis
7. december 1911

Langelandsbanen Særtog
Lørdag den 9. December (Teaterforestilling i Rudkøbing) afgaar et Særtog kl. 11,30 Aften fra Rudkøbing til Bagenkop, standsende ved Stationer og Trinbrædter.

Driftbestyrelsen

Langelands Avis
13. december 1911

Langelandsbanens Køreplan
Efter Anmodning gør vi de rejsende Publikum opmærksom paa, at Togene standser ved de i Planen med § betegnede Holdepladser, saafremt der er Rejsende at optage eller afsætte, hvorimod der ikke standses ved de med | betegnede holdepladser.
Altså standser Tog 3, der afgaar fra Rudkøbing 10,10 ikke i Snaremose eller Vindeby og Tog 6, der afgaar fra Bagenkop 11,38, ikke i Vindeby og Snaremose.

Langelands Avis
14. december 1911

Langelandsbanen - Særtog
I anledning af Butikkernes Aabning Søndag den 17. ds. afgaar nævnte Dag følgende Særtog:

Kl. 12,13 fra Rudkøbing til Bagnkop.
Kl. 1,56 fra Bagenkop til Rudkøbing.
Kl. 11,15 fra Rudkøbing til Bagnkop.

Særtogene standser ved alle Stationer og Trinbrædter.

Driftbestyrelsen

(Bemærk at Bagenkop her benævnes Bagnkop)
Arne

Langelands Avis
15. december 1911

Langelandsbanens Indtægter har efter foreløbig Opgørelse i November Måned været 5600 Kr. for Personbefordring og 3400 Kr. for Godsbefordring.

Langelands Avis
20. december 1911

Langelandsbanen udsender førstkommende Fredag Aften kl. 9 Særtog fra Rudkøbing til Spodsbjerg, for at Landboere, der ankommer hertil om Eftermiddagen, kan faa rigelig Tid til at gøre de sidste Juleindkøb.

Langelands Avis
20. december 1911

Langelandsbanen - Særtog
Fredag den 22. ds. afgaar følgende Særtog:
Fra Rudkøbing Kl. 9,00 Aften til Spodsbjerg.
Fra Spodsbjerg Kl. 9,40 Aften til Rudkøbing.

Dristbestyrelsen

Langelands Avis
22. december 1911

Langelandsbanens Repræsentantskab
Finansministeriet har udnævnt Toldforvalter J, B. Christensen, Rudkøbing, til Statens Repræsentant i Langelandsbanens Repeæsentantskab.

Driftsåret 1946-47
Stigning i antal rejesende på 36,8 %
Stigning i Indtægten på personbefordringen 48,8 %
Den procentvise større stigning i indtægten af personbefordringen end i antallet af rejsende, skyldes dels den fra 1. december 1946 foretagne forhøjelse af billettaksterne på ca. 10% , dels at indtægtsfremgangen særligt falder på omnibuskørslen, der har haft en noget større gennemsnitsindtægt pr. rejsende end banen.
1. oktober 1946, overtog banen omnibuskørslen Rudkøbing - Lohals, og etablerede kørsel over Haugbølle - Kædeby Haver - Helsned