Nordbanen

Den tredje planlagte banestrækning, en nordgående strækning fra Rudkøbing til Lohals, blev aldrig til noget, selv om den var med i Jernbaneloven af 20. marts 1918, hvor staten iøvrigt indvilligede til at betale 50% af udgifterne.

Den 10. december 1921 blev der givet koncession til banen, og eneretsbevilling udstedt til:

Lærer P. V. Nielsen (Formand) Stroense
Sparekassedirektør og sagfører Rudolph Lund Rudkøbing
Landstingsmand I. A. Hansen Rudkøbing
Godsejer Fr. Andersen Søvertorp
Proprietær G. Hansen Skebjerggaard, Tullebølle
Gårdejer H. N. Mattæus, Lejbølle  
Gårdejer K. J. Kristiansen Simmerbølle

Anlægsarbejdet kom aldrig i gang, dette skyldes flere forhold:
Det formodedes at der dels stor ar modstand fra Grevskabet på Tranekjær (Greve Ahlefeldt), der ikke så sine jorde skåret igennem at en jernbane. Det forlyder at Grevskabet på Tranekjær var mere stemt for en smalsporet jernbane, der skulle følge landevejen fra Rudkøbing til Lohals - den skulle så at sige "nærmest køre nede i grøften langs landevejen"!
(Disse påstande er dog siden blevet afvist fra flere sider!)

En anden tungt vejende årsag til at 'Nordbanen' ikke blev gennemført var at man ikke troede på at ruten ville blive rentabel.


Sidst men ikke mindst ville anlægsudgifterne langt overskride det planlagte beløb.

'Nordbanen' var planlagt med udfletning fra Skrøbelev, men endte med en linieføring der startede i Rudkøbing med følgende stationer/trinbrætter, nævnt i nordgående rækkefølge:

  • Simmerbølle
  • Tullebølle
  • Frellesvig
  • Tranekær
  • Korsebølle
  • Lejbølle
  • Bøstrup
  • Tressebølle
  • Snøde
  • Stoense
  • Lohals
Nordbanen's samlede længde ville have andraget 22 kilometer.

Jernbanekommissionen af 1923 ville ikke gå med til en linieføring langs landevejen, og i 1933 blev alle planer om en jernbane på Nordlangeland endelig skrinlagt - dels på opfordring fra Jernbanekommissionen og dels af økonomiske årsager.